Musikalsk form

Form henviser i musikalsk analyse til den overordnede struktur i en musikalsk komposition eller præsentation.

Formen består af forskellige led, der tilsammen er karakteristiske for en særlig formtype. Udover leddene kan forskellige elementer inddrages i bestemmelsen af en musikalsk formel struktur, fx "arrangementet, de musikalske enheder, rytme, melodi og / eller harmoni, der viser gentagelse eller variation, instrumenternes indbyrdes forhold (som i rækkefølgen af soli i en jazz- eller bluegrass-optræden) eller den måde, et symfonisk stykke er orkestreret på." [1]

De strukturelle elementer kan brydes op i mindre enheder kaldet perioder, som hver især udtrykker en musikalsk ide, men mangler tilstrækkelig vægt til at stå alene. [2] Musikalsk form ændrer sig over tid gennem eksperimenter med nye formled eller udvikling af helt nye ideer. Fx ændrede den atonale musik de harmoniske regler, som havde præget den vestlige musik siden renæssancen.

  1. ^ Titon, Jeff Todd (2009). Worlds of music : an introduction to the music of the world's peoples. Cooley, Timothy J. (5th udgave). Belmont, CA: Schirmer Cengage Learning. ISBN 0534595391. OCLC 214315557.
  2. ^ Spring, Glenn (2013). Musical form and analysis : time, pattern, proportion. Hutcheson, Jere. Long Grove, Illinois. ISBN 147860722X. OCLC 882602291.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search